Gode råd om dansk tang:

Hvis man ønsker at spise tang fra danske farvande, anbefales det at følge nedenstående råd:
Spis kun de arter af tang som har en lang historisk anvendelse som fødevare i Nordeuropa. Eksempelvis arter som blomkålstang (Chondrus crispus), blæretang (Fucus vesiculosus) og rød purpurhinde (Porphyra purpurea).

Undgå søl (Palmaria palmata) og sargassotang (Sargassum muticum). Se dog litteraturlisten.

Hvis du er i tvivl om, hvilken art den tang, du har fundet, tilhører, så undlad at anvende den
Tang skal rengøres omhyggeligt inden brug. Ved indsamlingen skylles tangen i havvandet og alle synlige organismer, der måtte sidde på tangen fjernes. Tangen vaskes grundigt i postevand, men først lige inden brug eftersom ferskvand nedsætter tangens holdbarhed.
Pluk kun tang der er helt frisk. Tangen skal høstes i vandet og aldrig samles fra stranden
Spis kun tang, der har vokset i klart og rent vand. Undgå at samle tang ved havne og byer samt ved å- eller spildevandsudløb
Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring, og samtidig mindsker du risikoen for at få et stort indtag af forureninger.
Mennesker, der lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, gravide, mindre børn og mødre, der ammer deres børn bør være særdeles påpasselige med at spise dansk tang

Kilde: Fødevarestyrelsen